Fremragende portrætsamtale med Rifbjerg.

Henrik Juul Jensens ærinde er psykologisk og – ikke mindst – eksistentielt. Hans metode er ikke borende, men intuitivt indkredsende. Et sted er han selv part i sagen, og det er der kommet et fremragende portræt ud af. Og en dobbelt læseoplevelse: af overskud og mørke.

Information: Birgitte Hesselaa

Henrik Juul Jensen kan skiftet mellem det lange, tålmodige træk og de hurtige hug. Han har øvet sig i dansk journalistiks vigtigste eksperimentarium, månedsbladet PRESS. Bogens fyrre timers interviews er klippet med en forbløffende rytmesans.

Politiken: Thomas Bredsdorff

Henrik Juul Jensen beder Rifbjerg om at tænke på ”forbrydelsens, fortrydelsens og lystens vandmærke i sit liv”. Man kan spørge sig, hvad intervieweren skal i denne monolog. Svaret er, at han sætter formen. Hvis ikke han havde været der, ville bogen have været erindring eller selvbiografisk essay. Nu ejer den umiddelbarheden, det improviserede flov, som interviewets spørgsmål skaber. Dette er en bog om mennesket Rifbjerg, ikke om hans værker.

Jyllands-Posten: Preben Meulengracht

Samtalemagi.

Klaus Rifbjerg har en formidabel evne til at tale om det, vi andre tænker på. Man kan som bekendt spørge det bedste frem i folk. Og Henrik Juul Jensen er en glimrende udspørger, præcis og tilbageholdende, blufærdig og insisterende.

Weekendavisen, Ulrik Høy.