Anmeldelser af Stenhuset
Don Juan, aktør, erobrer og digter
Benjamin Ask (romanens hovedperson) er et klarsynet og reflekterende menneske, og netop derfor er han i stand til at opfatte menneskers fortvivlede og absurde vilkår og – det er det paradoksale – samtidig i stand til af sin egen indsigt at fremdrage en tilkæmpet form for momentan lykke undervejs. For når alt kommer til alt er hans livsholdning nok båret af det absurde, men hans liv viser ham også som både en Don Juan, en aktør, en erobrer og en digter. Og er det nu alligevel ikke en hel del? Og med mening!
Nordjyske: Jens Henneberg *****
Blå som en jazzakkord
Det flyder med potens, kærlighedslængsel og indestængt liv i Henrik Juul Jensens romandebut Stenhuset. Det er en lille, fortættet og fængende bog på knap 170 sider, der giver nyt liv til den eksistentielle fortælling.
Henrik Juul Jensen er en formbevidst skribent, der legende og virtuost forsyner sin tekst med betydningsmættede og sikre sproglige billeder.
Den nøgterne registrering og en udpræget sans for detaljen er karakteristisk for Juul Jensens pen, og det er blandet op med drømmende, inciterende toner – blå som en jazzakkord – der gør læseren smidig og modtagelig for denne gribende fortælling.
Information: Signe Lindskov Hansen
Barnepigerne
Henrik Juul Jensen er uhyre fintmærkende i sine beskrivelser af dette mangehovedede væsen. Eventyret om Aladdins hule der ihukommes med næsen nede mellem Randis lår, stunderne på Kirstens skød hvor en lille pilfinger finder vej gennem den stormaskede bluse, mens barnepigen læser ‘Askepot’ med så stor indlevelse, at pilleriet næsten ikke opdages. Disse erotiske lykkestunder i grænselandet balancerer på smukkeste vis mellem pornografi og poesi.”
Politiken: Lise Garsdal




